Vi vil hjælpe de små virksomheder ved at tilbyde en abonnementsbaseret software løsning der hjælper med at leve op til lovgivningen, undgå bøder, sure kunder og erstatningskrav og Invovationsfonden har via deres Innobooster projekt valgt at investere i dette.
Den økonomiske kickstart kan gøre os i stand til at levere et endnu bedre produkt og vi er allerede i fuld gang.

Fakta om Innobooster projektet

Om Innobooster

InnoBooster er Innovationsfondens program, der investerer i videnbaserede innovationsprojekter i små og
mellemstore virksomheder, iværksættervirksomheder og fra forskere med kommercielt lovende resultater
for at hjælpe med til at omsætte spændende idéer til vækst og beskæftigelse.

Om PrivacyTree projektet

Vi vil hjælpe de små virksomheder ved at tilbyde en abonnementsbaseret software løsning der hjælper med at leve op til lovgivningen, undgå bøder, sure kunder og erstatningskrav. Dette skal gøre ved at digitalisere vores PrivacyTree løsning og til dette har vi søgt Innobooster.

Mange tak

Vi er så glade for at Innovationsfonden har besluttet at godkende vores projekt, som er en digitalisering af vores PrivacyTree service.
Udover at det er en kæmpe hjælp økonomisk, er det er også en tillidserklæring og tro vores ide, som vi er mega stolte over.
Vi vil gerne sige mange tak til Innovationsfonden og de medarbejdere der har været med til at godkende vores projekt og også har udfordret os, så det nu er langt bedre planlagt og meget skarpere projekt end til at begynde med. Vi kan ikke takke nok for begge dele, som vi sætter stor pris på.

Også mange tak til vores netværk

Derudover skal der også lige være plads til et stort tak til dem af jer der har været med til at hjælpe os med ansøgningen, stille kritiske spørgmål og i det hele taget har udfordret os til at være skarpe. Der er ikke nogen tvivl om at I har en del af æren.

Nu er der bare tilbage at smøge ærmerne op og rent faktisk levere efter planen, så vi kan kan hjælpe de små selvstændige med at komme plads inden næste år, så vi må hellere komme i gang.