Justitsministeriets logo

Den 13. juni afholdt Justitsministeriet stormøde på baggrund af deres nye betænkning vedrørende databeskyttelsesordningen. Der var stor interesse for mødet og et talstærkt fremmøde med endnu flere tilmeldinger, hvilket Justitsministeriet så som et udtryk for en generel awareness vedrørende forordningen og persondata generelt.

Mødet blev ledet af afdelingschef Jens Theilberg Søndergaard fra Justitsministeriet og der var repræsentanter for de involverede styrelser, der hver især fik mulighed for at give deres vinkel på betænkningen og kommentere på den gode samarbejdsproces.

Evolution, ikke revolution

I forhold til de væsentligste konklusioner i betænkningen blev det gentagende gange understreget af Justitsministeriet, at der med databeskyttelsesforordningen blot er tale om en evolution af de gældende regler, ikke en revolution, idet forordningen i stort omfang svarer til den gældende retstilstand efter Persondataloven og Databeskyttelsesdirektivet. Forordningen vil derfor ikke, efter Justitsministeriet opfattelse, indebære omfattende ændringer for de offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer, der i forvejen lever op til Persondataloven. Her er problemet dog, at der stadig er mange virksomheder og organisationer, der ikke lever op til Persondataloven, hvorfor det bliver nødvendigt at foretage flere ændringer inden maj 2018, hvor forordningen træder i kraft.
Selvom mange af tiltagende i databeskyttelsesforordningen svarer til gældende ret er der alligevel nyskabelser.
På stormødet blev der særligt fokuseret på DPO’er, fortegnelser over behandlingsaktiviteter, privacy by design og default, konsekvensanalyser og databehandlernes mere fremtrædende rolle, som alle er nye tilføjelser.

Folketingets Ombudsmands kommentarer

Folketingets Ombudsmand, Jens Møller, kommenterede også på betænkningen særligt med henblik på arbejdet i ekspertreferencegruppen samt nogle af betænkningens centrale produkter.

Da der ved udarbejdelsen af betænkningen ikke var tid til det traditionelle lovforberedende udvalgsarbejde, blev der istedet nedsat en ekspertreferencegruppe bestående af juridiske professorer, en IT-ekspert og Jens Møller selv. Gruppen har været inddraget i stort set alle betænkningens beskrivelser af gældende ret og fortolkninger af forordningen, og der er således taget højde for gruppens bemærkninger i betænkningen. Jens Møller var på stormødet positiv indstillet overfor den nye arbejdsmetode og mente, at den med fordel ville kunne blive benyttet i fremtiden.

Jens Møller fremhævede derudover også at der med forordningen ikke er tale om en typisk forordning, idet den indeholder et meget vidt råderum for national regulering, og på den måde minder meget om et direktiv.

Står ikke alene

Slutteligt fremhævede Justitsministeriet, at betænkningen ikke kommer til at stå alene, idet der igennem det næste år vil blive udarbejdet vejledninger, der vil tage udgangspunkt i virksomhedernes praktiske anvendelse af forordningen. Derudover sendes den nye persondatalov i høring inden sommerferien, mens konsekvensændringer i særlovgivningen sendes i høring efter sommerferien med en lang høringsfrist. Begge lovforslag fremsættes for Folketinget til efteråret.
I gennem det næste år bliver det således spændende at følge udviklingen inden for persondata, da der stadig er meget der skal nås inden den 25. maj 2018.